Velkommen til OSG Mandagsklubben – Opstart den 7. oktober!
Vi er glade for at kunne præsentere en ny aktivitet i OSG – Mandagsklubben! Dette er et tilbud for alle 50+ og for dem, der går hjemme, hvor vi mødes hver mandag formiddag fra kl. 10:00 til 12:00 i Klubhuset på Ørbækvej 5, Mejlskov.
Vi tilbyder en række hyggelige og aktive fællesskaber som kortspil, brætspil, gåture, frisbee, petanque, og lidt let træning. Der er noget for enhver smag, og du er velkommen, uanset om du vil være med i aktiviteterne eller bare nyde en kop kaffe og en god snak.
Første gang er mandag d. 7. oktober – vi glæder os til at se dig!
Husk at tage godt fodtøj med, og medbring gerne kaffe og brød til pausen.
Læs mere om Mandagsklubben og tilmeld dig via vores kontaktpersoner på hjemmesiden. Det koster kun 250 kr. årligt, efter du har deltaget tre gange.